Pianisten Katrine Gislinge sendte en tak til landets musikskolelærere på direkte tv, da DR sendte finalen af programmet ”Vidunderbørn”.

Når et ungt talent folder sig ud og kommer op på et højt kunstnerisk niveau, ligger der umådeligt meget arbejde bag og ikke mindst en opøvet evne til koncentration og fokusering.

Og når DR sender det populære program ”Vidunderbørn” og kårer en dygtig vinder, er der grund til at sende en tak til nogle af de mennesker, der har været med til at bane vejen for talentet. Pianisten Katrine Gislinge sendte en hilsen til landets musikskolelærere, da finalen af ”Vidunderbørn” blev sendt på DR lørdag 9. december.

”Alle de musikskoler rundt om i landet og alle de lærere, der har gjort, at I er kommet hertil, skal have en ordentlig tak,” sagde Katrine Gislinge og uddybede efter programmet over for DR: ”Inden alle de børn kommer hertil, kræver det et kæmpe forarbejde. Der er nogle lærere rundt omkring på musikskolerne, som motiverer de her børn.”

Vinderen går på MGK
Den 14-årige violinist Stefan Burchardt vandt finalen i ”Vidunderbørn”. Han har spillet violin, siden han var fire år og har gået på Odense Musikskole. I dag går han på MGK i København.
Se mere her – DR.

Se mere her – Fyens

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button