Statens Kunstfonds Repræsentantskab har netop udpeget medlemmer til Projektstøtteudvalget for Musik.

I alt 30 nye fagpersoner træder ved årsskiftet ind i de projektstøtteudvalg, der hører under Statens Kunstfond. Statens Kunstfonds Repræsentantskab har nu udpeget i alt 18 medlemmer til de forskellige udvalg, og kulturminister Mette Bock udpeger de resterende 12 medlemmer.

De udpegede medlemmer til Projektstøtteudvalget for Musik er:

Musiker Emil de Waal
Direktør Esben Danielsen
Komponist Li-Ying Wu
Komponist Signe Høirup Wille-Jørgensen

I Statens Kunstfonds Repræsentantskab er DAMUSA repræsenteret ved bestyrelsesmedlem og tidligere formand for DAMUSAs bestyrelse Klaus Lynbech.

“Det er en vanskelig proces, når 11 repræsentanter for endnu flere baglande skal finde 4 repræsentanter, der skal dække projektstøtteudvalgets portefølje bredest muligt. Jeg arbejdede intensivt for, at vores indstilling skulle indeholde en repræsentant, der kender musikskolerne vældig godt, men denne gang lykkedes det ikke at få en musikskoleperson med i repræsentantskabets indstilling. Det er dog i indstillingen betonet over for ministeren, at der bør udpeges en person med dyb faglig indsigt i musikskole- og MGK-området blandt projektstøtteudvalgets medlemmer. Vi mener dog, at der i repræsentantskabets indstilling er en god spredning,” siger Klaus Lynbech.

Se mere her Statens  Kunstfond

/Blom

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button