Interview: Undervisere skal have kompetencer i fleksible undervisningsformer og instrumental-didaktik, siger Finn Holst, ph.d., ekstern lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Supplement til artiklen: Fremtidens musikundervisere skal favne bredere

Af journalist Christine Christiansen

– Hvor mener du, der bør sættes kraftigst ind i uddannelsen af fremtidens musikpædagoger?

”Vi er inde i en positiv udvikling, som konservatorierne kan tage del i og ejerskab af med musikpædagogisk udvikling og udvikling af uddannelserne. Dette skal være koblet til fremtidens musikskole og den fantastiske udvikling, der er i gang, med et stift blik på, at det kommer børnene til gavn, og at vi får genskabt og udviklet en musikkultur, som sig bør for et land som vores. Det kræver øgede ressourcer samtidig med, at grønthøsteren køres ind over konservatorierne – så det er mit håb, at nogen kan se lyset og prioritere dette, så opgaven kan løftes i fællesskab. Det er også en direkte opfordring til fondene. Det er for børnenes og deres fremtids skyld.”

– Med afsæt i rapporten kan musikskolerne følge flere spor: Man fokuserer på mere holdundervisning frem for soloundervisning. Eller man kan satse på, at musikskoleunderviserne i endnu højere grad underviser i skoleklasser/større grupper i folkeskolen via samarbejdet mellem musikskole og folkeskole. Hvilket spor mener du, man primært bør følge i musikskolerne?

”Der er ikke én metode, der er bedre end en anden, og det vil føre til en genopvarmning af intern splittelse, som svækker os politisk, fordi vi tilbyder politikere en del og hersk-strategi.”

“Konflikten rasede i Tyskland indtil omkring 2006 og blev erstattet af en anden dagsorden: at gå fra overvejende individuel undervisning til en højere grad af fleksible undervisningsformer. Der er forskellige måder at gøre noget på, som er gode til forskellige opgaver – hvor svært kan det være?”

“Der er et stort potentiale i udvikling gennem samarbejde. Det handler imidlertid ikke om, at musikskolens undervisere skal overtage folkeskolens opgave, eller omvendt. Gennem samarbejdet kan man i et tredje rum skabe en musikpædagogisk udvikling, som både musikskolen og folkeskolen har brug for. Det sker lige nu med et stort potentiale.”

– Hvordan løser musikskolerne problematikken med manglende undervisere på småbørnsområdet?

”Der har – som jeg påpegede i min ph.d.-afhandling i sin tid – været et stort udviklingspotentiale i det tværinstitutionelle samarbejde mellem musikskole og folkeskole. Det er afgørende at der etableres et tilsvarende samarbejde, som inddrager pædagogområdets dags- og fritidsinstitutioner, ikke kun med skolepædagoger i de nuværende samarbejder. Hvis det ikke sker, er det kun et meget begrænset befolkningssegment, som nås. Der, hvor de alle børn nås, er i dagsinstitutionerne, så de er et oplagt afsæt.”

– Hvordan vurderer du anbefalingerne i musikskoletænketankens rapport, som vedrører uddannelse af og kompetencer hos fremtidens musikskoleundervisere?

”Fremtidens musikskolelærere skal have kompetencer i fleksible undervisningsformer, og de skal have didaktisk kompetence på deres eget felt, hvilket vil sige det instrumentaldidaktiske, som ikke kan erstattes af en almen musikdidaktik, som er den almene skoles musikdidaktik. Vi har instrumentalmetodik og en fagdidaktik for den almene skole, men den instrumentaldidaktik, der er brug for, skal udvikles. Jeg ser det som min nok vigtigste opgave i den nærmeste fremtid at bidrage til udvikling af en instrumental-didaktik.”

– Hvad skal musikskolelærerne konkret kunne fagligt for at opfylde de fremtidige krav, f.eks. i forhold til at undervise elever i folkeskolen?

”Fremtidens musikskolelærere skal ikke være vikarer eller erstatning for folkeskolens musiklærere. De skal kunne arbejde sammen med deres ligeværdige kolleger i folkeskolen. Vi må ikke opgive den nødvendige specialisering.”

– Vurderer du, at konservatorierne skal nytænke pædagogikforløbene for de studerende, eller skal de konservatorieuddannede musikpædagoger først rustes via efteruddannelse, når de er trådt ind i et ansættelsesforhold på en musikskole og aktivt har valgt denne karrierevej?

”For en del år siden blev det italesat, at de konservatoriestuderende ikke er interesserede i pædagogik. Jeg underviser i musikpædagogisk teori på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og jeg kan entydigt sige, at sådan ser det ikke ud i dag – et flertal af de studerende har undervisningserfaring og ønske om en musikpædagogisk kvalificering. Man er dog presset af en gammel studieordning med skævheder, og det er mit indtryk, at konservatorierne generelt er i gang med en proces for at rette op på dette – jeg kender personligt til processen på to af landets konservatorier.”

“En grunduddannelse med musikpædagogik kan imidlertid ikke stå alene men må kombineres med efter-videreuddannelse. Men at gå efter en model, hvor man først uddanner fagfagligt og så bagefter kobler pædagogik på efter færdiggjort uddannelse, ville være rent galimatias. Der skal tænkes begge veje – eller sker der ikke noget. Derfor må efter-videreuddannelsesområdet for folkeskolemusiklærere også genopstå fra de døde!”

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button