Sammenlægning af musikskole og ungdomsskole i Halsnæs Kommune fungerede ikke, og nu bliver musikskolen igen en selvstændig enhed med egen leder og bestyrelse.

(Illustrationsfoto: Ard Jongsma)

Af Martin Blom Hansen

Alle syntes, det lød som en mægtig god idé tilbage i 2014. Et Unge- og Kulturcenter (UKC) for de 12-18-årige i den gamle brandstation i Frederiksværk. En ny kommunal institution som skulle rumme ungdomsskole, ungdomsklub, billedskole og musikskole med fælles administration og fælles ledelse.

En del af visionen var, at musikskole, ungdomsskole og ungdomsklub kunne befrugte hinanden, og der kunne skabes et ungemiljø for de 12-18-årige, hvor nye tværgående projekter kunne opstå, og hvor den generelle musikinteresse formentlig kunne vokse.

Men forventningerne til projektet var forskellige, og måden at organisere det hele på skabte problemer. Musikskolen oplevede, at pladsen til selve musikken og musikundervisningen blev trang, og det sammen blev musikskolens ledelsesrum. Musikskolelederen sagde op, og flere begyndte at tvivle på, om den nye konstruktion med musikskolen som en underafdeling i det fælles Unge- og Kulturcenter var rigtig.

Musikskolens bestyrelse gik i aktion. Kommunalpolitikerne lyttede, og på et byrådsmøde 30. januar 2018 godkendte byrådet den indstilling, der efter måneders politisk debat var kommet fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud: Musikskolen skal igen være en selvstændig virksomhed, have sin egen leder, der skal referere direkte til forvaltningen, samt fortsat have en selvstændig bestyrelse.

Bestyrelsesformand i ilden
I den aktuelle sag i Halsnæs har det vist sig, at en uafhængig bestyrelse, som ikke mindst repræsenterer forældrene, kan spille en væsentlig rolle, når det brænder på. Formanden for Halsnæs Musikskoles bestyrelse hedder Tanja Hollerup, hun er folkeskolelærer og mor til et barn, der går i musikskolen.

”Da vores musikskoleleder sagde op i efteråret 2017, var vi som bestyrelse nødt til at handle. Musikskolens fremtid stod på spil. Vi stod med et tomt ledelsesrum og et Unge- og Kulturcenter, som efter min opfattelse ikke havde forstået forskellen mellem en musikskole og en ungdomsskole,” siger Tanja Hollerup.

”Det har været en lang proces, hvor vi har skullet snakke med byrådspolitikerne personligt. Vi er en lille kommune, hvor vi ved, hvem vi skal snakke med. Jeg tror ikke, der var sket noget, hvis ikke der havde været forældre, der havde råbt højt, og som gik til politikerne.”

Bestyrelsesformanden henvendte sig tidligt i processen til DAMUSA, som udarbejdede en skriftlig opbakning til bestyrelsesformanden, og som løbende har været i dialog med flere interessenter, blandt andre den kommunale forvaltning i Halsnæs.

Hvad var problemet?
”Præmissen flyttede sig, og det viste sig, at der ikke rigtig var plads til musikskolen og til egnede lokaler til musikundervisning. Der var desuden flere aspekter. Musikskolelederens stilling blev til en souschefstilling med reference til lederen af UKC. Det flyttede en del af hans arbejdsfokus fra musikskolen til UKC-arbejde på et bredere plan. Samtidig var der et grundlæggende problem, nemlig at UKCs fokus er ungegruppen mellem 12 og 18 år. Musikskolen er for alle børn fra helt små og op til 24 år,” siger Tanja Hollerup.

Halsnæs Musikskoles tidligere leder, som sagde op i efteråret 2017, er Henrik Simonsen. Han blev ansat i 2015 og fortæller, at han var indstillet på at løfte kvaliteten i musikskolen, der årene forinden havde været igennem en svær periode ledelsesmæssigt. Og han var også indstillet på at indgå i den nye organisering under UKC. Men han endte med at kaste håndklædet i ringen.

”Kommunen glemte, hvad en musikskole er, og hvilket lovgrundlag, den hviler på. Musikskolen skal arbejde bredt i hele kommunen, og det forpligtende samarbejde – for eksempel med folkeskolerne – er vigtigt. I samarbejdet i UKC-regi stødte vi på flere alvorlige barrierer. UKCs målgruppe er de 12- til 18-årige. Musikskolens målgruppe er de 0- til 24-årige. Samtidig er vi som musikskole bundet af en lovgivning og har et bredt formål. Jeg kan ikke pludselig tage lærere ud og sætte dem til noget, hvor der ikke er statsstøtte og elevbetaling, for så balancerer budgettet ikke. Det var en forudsætning, der ikke var taget højde for. Fornuftsægteskabet mellem UKC og musikskolen blev en spændetrøje,” forklarer Henrik Simonsen.

Han peger også på, at det var absurd, at der i den ombyggede brandstation ikke blev tænkt lokaler ind, som kunne bruges til egentlig musikskoleundervisning. Dette også set i lyset af, at man ønskede brandstationen som en samlende faktor for Unge- og Kulturcentrets underliggende institutioner. Musikskolens praksis og måde at arbejde på blev ifølge ham tilsidesat til fordel for en ungdomsskole- og ungdomsklub-tankegang.

To faggrupper med forskellige forventninger
Den udlægning kan Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring, Halsnæs Kommune, ikke helt genkende.

”Man har blandt en del af musikskolens medarbejdere haft en opfattelse af, at man fik sit eget selvstændige hus med egne lokaler. Men det har aldrig været planen. Der har været en del forvirring om, hvordan lokalerne på brandstationen kunne godkendes til musikundervisning. Vi har set på, hvad der skal til, for at man kan undervise i musik i lokalerne. Der er blevet investeret i lyd og lysanlæg og lavet særlige konstruktioner i vægge og loft, så lokalerne lever op til lydmæssige krav,” siger Henrik Reumert.

Han mener, problemerne handler om bristede forventninger hos de forskellige medarbejdergrupper. Det har overrasket ham, at musikskolen og den øvrige del af UKC ikke har kunnet finde fælles fodslaw og slå faglighederne sammen.

”Det har skabt udfordringer. Det er to forskellige faggrupper, der mødes. Den ene er snævert musikfagligt orienteret, den anden er fritidsklub-orienteret. I den samarbejdsaftale, der nu skal indgås, er der brug for, at vi fra forvaltningens side hjælper de to partnere til at blive skarpe på, hvor der er snitflader, hvor man kan hjælpe hinanden, og hvor har man sit eget,” siger han.

Forvaltningen og dermed Henrik Reumert tog i efteråret initiativ til en omfattende interviewrunde blandt de forskellige medarbejdergrupper og bestyrelserne i musikskole og UKC.

”Vi var nødt til at finde ud, hvad problemet var. Det er jo meget relevant at lytte til medarbejdernes oplevelse. Det, der ofte sker ved forandringer, er, at det ikke altid er alle, der arbejder for dem. Så skal man stoppe op og finde ud af, hvordan man kommer videre.”

”Politikerne har med den aktuelle beslutning haft mod til at tage to skridt frem og så et tilbage. For at samle op og sørge for, at begge medarbejdergrupper kan se meningen i de mange samarbejdsmuligheder, der er i UKC-projektet,” siger Henrik Reumert.

Undersøgelse fik politikerne på andre tanker
Undersøgelsen med de mange interviews har været medvirkende til, at byrådet i Halsnæs enstemmigt besluttede, at musikskolen igen skulle være selvstændig.

Helge Friis (A), formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud og veteran i kommunalpolitik, siger: ”Undersøgelsen har gjort meget stort indtryk. De udtalelser fra parterne, der var en del af undersøgelsen, var meget langt fra hinanden. Derfor var det en rigtig beslutning. For når man er så langt fra hinanden i forhold til en kulturel sammensmeltning, ville det ikke være godt at tvinge en ny organisation igennem.”

Han mener, det er fornuftigt at gå tilbage til en organisering, som gør musikskolen til en selvstændig enhed.

”Det vigtigste for mig er ikke organisationsopbygningen, men hvad vores unge mennesker kan få ud af det. Jeg mener ikke, at vi har tabt noget på at organisere det anderledes, når vi indføjer en forpligtende samarbejdsaftale mellem musikskole og UKC. Jeg tror på, at man kommer til at arbejde sammen, når huset står der, fordi man kan se nye muligheder,” siger Helge Friis, der er overrasket over, at man så langt henne i et forløb har sadlet om.

”Jeg har været med i kommunalpolitik i 25 år og har ikke tidligere været med til en proces, hvor man så sent i processen har været nødt til at ryste posen og begynde forfra. Det er sjældent, at en konflikt bliver så indefrosset, at den nærmest springer som en bombe til sidst,” siger Helge Friis.

Processen set fra bestyrelsens side
Vejen frem til den byrådsbeslutning, der igen har gjort musikskolen til en selvstændig enhed, har ikke været nem, hvis man spørger Tanja Hollerup. Processen har været i gang i cirka et år, og den tog fart, da musikskoleleder Henrik Simonsen sagde op.

”Der var en række fodfejl fra vores side, og jeg søgte om råd og vejledning hos DAMUSA. Jeg har fået meget god hjælp. Især i forhold til mine rettigheder som formand over for administrationen i kommunen,” fortæller Tanja Hollerup.

”Det er vigtigt og glædeligt, at musikskolen via den seneste byrådsbeslutning får en bestyrelse. Jeg har skrevet til direktionen i kommunen om, hvorfor jeg synes, det er vigtigt at have en bestyrelse, selv om det ikke er lovpligtigt, og at det er vigtigt for demokratiet. Det har de lyttet til. Jeg har som forælder og bestyrelsesmedlem ikke en aktie i problematikken. Jeg er ikke politiker, ikke ansat, ikke leder, ikke embedsmand. Jeg har arbejdet nedefra.”

FAKTA

Fremtiden i Halsnæs
Det, byrådet i Halsnæs Kommune nu har besluttet, er:
• At Musikskolen oprettes som selvstændig virksomhed med en virksomhedsleder med reference til chef for Børn, Unge og Læring, samt en selvstændig bestyrelse med politisk repræsentation.
• At der udformes en samarbejdsmodel mellem Musikskolen og Unge- og Kulturcenterets øvrige parter
• At der etableres en fælles administration i fælles lokaler i Brandstationen under fælles ledelse
• At der revideres vedtægter for Musikskolen og Ungdomsskolen
• At der fastholdes en selvstændig bestyrelse for Musikskolen

Se mere: Dagsorden, byrådsmøde i Halsnæs

Se artikel om sammenlægning af ungdomsskole og musikskole (damusa.dk – februar 2017)

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button