Er det noget for dig og dine musikskolekolleger at få et kursus i, hvordan I bedst samarbejder med folkeskolerne i jeres område? Eller at få boostet jeres skoles talenter? 

Så er muligheden der med Spil Dansk Kommunepakken 2015. Et brobygningskursus for seks lærere fra musikskolen og seks lærere fra folkeskolen i hver region er et af de tilbud, der ligger i en pakke med en  masse tilbud.

Målet er at få Spil Dansk-dagen til at give genklang så mange steder som muligt i uge 44. Men allerede lang tid før  den sidste uge i oktober er der aktiviteter.

Spil Dansk i 2014

AndyOp fik gang i børnene på Frederiksberg på Spil Dansk-dagen i 2014. Foto: Spil Dansk

På brobygningskurset kommer underviserne fra Dansk Komponist Forening. Det kommer til at handle om at koble skole- musikskoler og at give underviserne læring og materiale at arbejde med. Fem musikskoler kan lægge hus til hver sit brobygningskursus for egne og nabokommuners lærere.

Følg med i kalenderen og kontakt Spil Dansk-sekretariatet, hvis du vil orientere dig i tilbudene.

Der er masser af muligheder for, at jeres musik- og kulturskole kan markere jer, og måske endda opnå priser for det.

For eksempel skal årets Spil Dansk-kommune findes. I kan indstille jer selv til kommuneprisen, også selvom kommunen har fået prisen tidligere. Sidste år blev Kalundborg Kommune vinderen, og prisen blev overrakt midt i marts 2015. Skal det være jer i år?

Musik på Kaffe & Vinyl på Spil Dansk-dagen i 2014.

Musik på Kaffe & Vinyl på Spil Dansk-dagen i 2014. Foto: Spil Dansk

Mange andre tilbud om aktiviteter:

  • Musik på skemaet. En sangskriver eller komponist kan lave numre med en skoleklasse
  • Vi booster talentet. Talenter kan deltage i masterclasses i sangskrivning om komposition på konservatorierne i København, Aarhus og Odense. Underviserne er prominente og kendte sangskrivere, producere og komponister. Navne offentliggøres i løbet af april-maj
  • Spil op ved hjemmekoncerter
  • Mentorsessions for unge talenter. Fokus på sangskrivning og komposition. De foregår lokalt
  • Videns- og netværksdag
  • Få en Danish Music Award-vinder på besøg
  • Gå sammen med det lokale erhvervsliv om musikoplevelser og branding

Deadline for alle tilbud i kommunepakken er 1. september 2015.

Læs om Spil Dansk kommunepakkerne.

Share Button