Referat af Ekstraordinær generalforsamling i DAMUSA
lørdag den 12. juni 2010 kl. 11-12 i Grøftens mødelokale i Tivoli, Kbh.
I alt 7 medlemsmusikskoler var repræsenteret med 11 delegerede.
Dagsorden med referat iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
DAMUSAs bestyrelse foreslog formand for DMpF, Ole Helby som dirigent. Valgt enstemmigt. Ole Helby takkede for valget, indtog ordstyrerrollen og konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var varslet i henhold til vedtægterne.
2. Godkendelse af dagsordenen
Enstemmigt godkendt.
3. Fastsættelse af kontingent for 2010 og 2011
I fortsættelse af den ordinære generalforsamling 2009
foreslår bestyrelsen kontingentet for 2010 og 2011 nedsat
fra 1,25 % af medlemsmusikskolens statstilskud til 0,90 % af
samme.
Efter en kort redegørelse fra DAMUSAs formand Jens Henrik Eilertsen vedr. baggrunden for fremsættelse af forslaget og enkelte positive tilkendegivelser og opklarende spørgsmål fra delegerede, vedtoges dette forslag enstemmigt.
4. Valg til bestyrelsen
Suppleringsvalg af en brugerrepræsentant, idet en
brugerrepræsentant er udtrådt af bestyrelsen pr. 5. februar 2010.
Jørgen Schwensen, næstformand Lejre Musikskoles bestyrelse, stillede sit kandidatur til rådighed og blev valgt af de fremmødte i enstemmighed.
5. Forslag fra medlemmerne
Dette punkt bortfaldt, da der ikke var indkommet forslag fra medlemmerne.
6. Eventuelt
Ulla Voss Gjesing, leder af Den Kreative Skole i Silkeborg og formand for DMKL foreslog, at ledelsesrepræsentanter i DAMUSAs bestyrelse udpeges af DMKL. DAMUSAs bestyrelsesformand konluderede, at dette vil være et punkt på DAMUSA bestyrelsesmøde efteråret 2010. Ulla Voss Gjesing understregede derudover vigtigheden af DAMUSAs og DMKLs dialog vedr. udpegning af personer til Kunstrådets repræsentantskab.
Ref. Generalsekretær Poul Thunbo

