|
Nyhedsbrev februar 2009: Generalforsamling '09 samt indstilling til musikskolepriser
Kære medlemsmusikskoler.
Nyhedsbrevets indhold:
· Indkaldelse og dagsorden til Generalforsamling 2009
· Indstilling til årets musikskolepriser 2009
Indkaldelse og dagsorden til Generalforsamling 2009
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DAMUSA lørdag d. 21. marts kl. 13-15 på Vejle Musikskole, Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle.
Hver musikskole kan stille med op til 3 stemmeberettige deltagere. Alle er velkomne, og vi håber på et stort fremmøde !
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse af dagsordenen.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Godkendelse af regnskab for de foregående to år. Se bilag på www.damusa.dk.
5. Godkendelse af budget for de kommende to år. Se bilag på www.damusa.dk.
6. Fastsættelse af kontingent for de kommende to år.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
7. Valg af bestyrelsen.
1 brugerrepræsentant ønsker at udtræde af bestyrelsen. Vedtægtsmæssigt er derudover 2 brugerrepræsentanter, 1 musikskolelærer og 1 musikskoleleder på valg, herunder den nuværende formand.
8. Forslag fra bestyrelsen.
9. Forslag fra medlemmerne.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringen, at DAMUSAs sekretariatsadresse udelades i vedtægternes §1.
Medlemsfremsatte forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftligt fremsat overfor bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Kandidater der ønsker at kandidere til valg, opfordres til skriftligt at tilkendegive dette overfor bestyrelsen, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Indstilling til årets priser:
Årets Musikskoleorkester/Ensemble 2009 og Årets Musikskolekommune 2009
Overrækkelsen finder sted i forbindelse med Musikskoledage i Tivoli søndag d. 7 juni 2009 kl.15.00 på Plænen.
Årets Musikskoleorkester/Ensemble 2009
Prisen (10.000 kr. som legat) gives til et ensemble/orkester, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
· Alsidig
· Engageret
· Kreativ
· Socialt velfungerende
· Udadvendt
· Høj national standard
· Andet
Angiv hvad legatet ønskes brugt til!
Årets Musikskolekommune 2009
Prisen gives til en kommune, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
· Startet et nyt projekt op på musikskolen
· Øget musikskolens bevillinger betydeligt, til gavn for brugerne.
· Opført ny musikskolebygning/musikhus
· Andet
Vi opfordrer hermed musikskolernes bestyrelser til at indstille kandidaterne med begrundelse samt evt. dokumentation (10 stk. bånd/cd) til DAMUSA´s bestyrelse senest 1. april 2009. DAMUSA´s bestyrelse nominerer herefter prisvinderne og prisvinderne vil få direkte besked senest 1. maj 2009.
Med venlig hilsen / På bestyrelsens vegne
Poul Thunbo, generalsekretær DAMUSA
|
 |