På en folkeskole i Holstebro modtager indskolingseleverne 120 minutters musikundervisning ugentligt med en musikpædagog. Sønderlandsskolen er en vaskeægte musikprofilskole.

Af Filip Graugaard Esmarch

Det er tirsdag middag, og 28 elever fra 2. klasse skal i gang med dagens musiktime.

Uden anden introduktion stiller deres lærer sig midt i hesteskoen og klapper en enkel rytmefigur over fire slag. Den griber de fleste af børnene med det samme og klapper efter. Hurtigt er alle med, og sådan fortsætter det med forskellige variationer over en række takter, som går direkte over i imitationer af tonerækker sunget på do-re-mi, mi-fa-so og så videre.

Velkomstsangen Goddaw, goddaw, goddaw du, og farvel igen er en kædedans med klap-hilsner, hurtigere og hurtigere. Mens eleverne puster ud på stolene, skriver læreren fem ord på tavlen: takt, taktstreg, taktart, fuldtakt, optakt.

Hen mod timens afrunding ender sangen Fætter Mikkel med at blive tostemmig. Andenstemmen indøves ved hjælp af solmisations-håndtegn, som også eleverne er med på at vise. Melodi og andenstemme synges på skift af drenge og piger, som sidder spredt mellem hinanden. Langt de fleste er godt med.

 

Noget andet end stopdans
Vi er på besøg hos Holstebro Musikklasser, som repræsenterer Danmarks hidtil mest ambitiøse samarbejde mellem en musikskole og en folkeskole. Læreren hedder Margit Kloster.

”Når lærere fra skolens andre fag er herinde at kigge, siger de: ‘Hold da op, er det sådan, musik er? I min barndom var musiktimer lig med Kim Larsen og stopdans’. Vi tænker meget mere læring ind i musikfaget, end de har været vant til,” konstaterer hun efter timen.

Margit Kloster er ansat af Holstebro Musikskole, men bruger næsten hele sin arbejdstid på den obligatoriske undervisning her på Sønderlandsskolen, dels som koordinator for musikklasserne og dels som den ene af tre musikskole-ansatte, der varetager musiktimerne i de foreløbigt 12 musikklasser fra 0. til 3. klasse.

Økonomisk fungerer samarbejdet sådan, at Sønderlandsskolen køber timerne af musikskolen, og derudover får musikskolen dækket en del af sine omkostninger via en fast bevilling fra kommunen. I 2012 blev Holstebro Kommune da også kåret af DAMUSA som Årets Musikskolekommune, blandt andet på baggrund af dens prioritering af musikklasserne.

Elever med disciplin og engagement
Margit Klosters beskrivelse af kollegaernes reaktion kan bedst forstås i lyset af, at musikklasserne stadig er et nyt bekendtskab for mange af Sønderlandsskolens lærere. Holstebro Musikklasser flyttede hertil i sommeren 2012 efter en skolesammenlægning, hvor byrådet besluttede at lade musikprofilen og musikklasserne følge med.

Det gav en masse nye musikklasseelever – og midlertidigt også en hel del udfordringer for undervisningen. Mindre end halvdelen af eleverne i de nuværende 1.-, 2.- og 3.-klasser har modtaget den intensiverede og højt kvalificerede musikundervisning siden 0. klasse. Og det kan mærkes.

”Særligt i 2. og 3. klasse er der en tydelig niveauforskel, både teoretisk og praktisk. Men det mest udfordrende har været forskellen i selve indgangsvinklen til det at lave musik, altså i deres disciplin og engagement,” fortæller Margit Kloster og tilføjer, at det går den rigtige vej.
Sammenhæng mellem skole og fritid
Et effektivt middel til at højne elevernes engagement ligger i de valgfrie tilbud, som står centralt i skolens musikprofil. I forlængelse af elevernes skoledag har musikskolen tilbud om undervisning og sammenspil på henholdsvis stryge- og blæseinstrumenter.

”Det er tydeligt, at de mest motiverede i musikklasserne er dem, der spiller et instrument i deres fritid. De har flere knager at hænge det musikfaglige op på. Derfor giver musikskolen også i 1. og 2. klasse et tilbud om et helt skoleår på karrusel-holdet Stryg og blæs for blot 1100 kroner,” fortæller Margit Kloster.

Den fidus virker. Indtil videre har langt over halvdelen af eleverne benyttet sig at tilbuddet, og når forældrene i mange tilfælde finder ud af, at børnene ikke kan eller vil undvære det, er de mere parate til derefter at betale den reelle pris.

”Efter sommerferien opretter vi også et kor i musikskolens regi for 3. og 4. klasse. Skemalægningen skulle gerne falde i hak, så man potentielt kan gå til både kor, ensemblespil og minikonfirmand. Det bliver meget spændende at se, hvor mange af de 130 elever på de to årgange, der gerne vil synge endnu mere, end de allerede gør i musiktimerne,” smiler Margit Kloster.

Ingen murren i krogene
Den obligatoriske musikundervisning består på alle klassetrin af en hel klokketime to gange om ugen. Sådan kommer det også til at være, når den ældste årgang efter sommerferien skal i 4. klasse.

Margit Kloster er i tæt samarbejde med Sønderlandsskolen godt i gang med at tilrettelægge musikklassernes udformning på mellemtrinnet. Her vil noget af det nye være, at Sønderlandsskolens egne musiklærere kommer langt mere ind i billedet.

”Vi skal naturligvis følge folkeskolens trinmål, hvoraf det blandt andet fremgår, at der fra mellemtrinnet skal være sammenspil. Og vi har nogle folkeskolelærere, der er rigtig gode til rytmisk sammenspil – hvor vi andre nok er bedre til korsangen og teorien. Så vi vil gerne udnytte deres ekspertise,” forklarer musikklassekoordinatoren.

Hun ser det som helt nødvendigt at have et tæt samarbejde med skolens musiklærere.

”De kan noget skolefagligt, som vi ikke kan, og som giver god mening. Som konservatorieuddannet kan jeg have svært ved at se, hvor mulighederne og udfordringerne ligger, når jeg aldrig før har prøvet at undervise en 4.-klasse,” erkender Margit Kloster, som glæder sig over, at hun aldrig har oplevet sure miner fra folkeskolemusiklærere, der kunne have følt sig skubbet ud.

”De er tværtimod glade for musikklasserne, og de kan jo også godt se, at vi har et højere musikfagligt niveau. Men hvis vi tog al undervisningen, ville de nok synes, det var lidt træls.”

Udnytter hinandens styrker
Margit Kloster har også oplevet skolens ledelse som meget imødekommende.

”Det er vigtigt, at ledelsen går ind og sælger musikprofilen som deres gode idé. Skolen selv må tage et medansvar for, at vi fra musikskolen bliver en del af skolen, så vi ikke bare er musikskolen på skolen,” understreger hun.

Den pointe er skoleleder Maria Braae ganske enig i. For hende at se er musikprofilen en værdifuld gave, som fulgte med sidste sommers skolesammenlægning. Ganske vist en gave, hun har skullet lære at elske.

”Vi kom lidt hovedkulds ind i det at være musikprofilskole. Men vi har bestemt en gensidig fordel af samarbejdet med musikskolen. Vores elever får mange musikalske oplevelser i løbet af året, og de får en særlig mulighed for i deres fritid at gå på musikskolen i forlængelse af deres skoletid. Det styrker musikskolens fødekæde. Samtidig lærer eleverne at være en del af et forpligtende fællesskab og arbejde målrettet med noget, de skal optræde med. De oplever glæden ved en god præstation. Og korsang kan i øvrigt bidrage positivt til integrationen,” nævner Maria Braae.

Alt i alt giver det god mening for hende at prioritere musikken. Det er lykkedes at finde ressourcer i den praktisk-musiske fagblok uden at det er gået markant ud over de andre fag. Og hun vil ikke udelukke, at det på længere sigt kan blive muligt at sætte endnu mere tid af til musiktimerne. Det vil dog forudsætte en øgning af timetallet på Holstebro Kommunes skoler generelt, vurderer hun.

I øjeblikket ligger hendes fokus på at få gjort musikken til en velintegreret og synlig del af skolens hverdag. Og erfaringerne viser, at det i høj grad handler om at få gjort kommunikation mellem musikskole og skole så god og effektiv som muligt, blandt ved at skolens afdelingsledere fungerer som tovholdere på skolesiden.

 

Noget galt i Danmark
Selve initiativet til Holstebro Musikklasser kom i sin tid fra musikskolen. Her var den velanskrevne dirigent Ole Faurschou sammen med musikskoleleder Martin Gade og Nørrelandsskolen med til at skabe en Holstebro-model for, hvad begrebet musikprofilskole kan dække over.

Ole Faurschou fungerede som underviser og koordinator for musikklasserne fra opstarten i 2008 og frem til 2012. Om baggrunden for sin indsats siger han:

”Den musikalske fødekæde er i krise i Danmark. Hvis ikke vi skal blive den generation, som man vil sige om, at dér skete der virkelig et brist, så er vi nødt til at foretage os noget nu. Her er folkeskolen et oplagt sted at sætte ind.”

Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling står på nogle punkter som et forbillede. I Københavns Kommune skal alle folkeskoler indstille mindst to elever fra deres 2.-klasser til optagelsesprøve på Sangskolen. Til de svenske musikklasser er der også en optagelsesprocedure, dog først med skifte efter 3. klasse.

Alle kan udvikle et talent
Holstebro Musikklasser sigter i lighed med Sankt Annæ efter et højt udøvende niveau. Men modellen adskiller sig væsentligt fra forbillederne ved at der ikke sker nogen udvælgelse af eleverne, og at de begynder allerede i 0. klasse.

”Musik er et almengyldigt sprog, som praktisk taget alle kan blive dygtige til at tale, når de stimuleres på den rigtige måde. Hvis eleverne begynder i 3. eller 4. klasse som i henholdsvis København og Sverige, er man afhængig af, at andre har taget sig af at udvikle talentet hos dem. Tanken bag vores model er, at talent i virkeligheden er noget, alle børn vil kunne udvikle,” siger Ole Faurschou.

For ham at se er det mest effektive derfor at give en almindelig folkeskoleklasse gode daglige udviklingsmuligheder helt fra 0. klasse – frem for at foretage en senere udvælgelse af de dygtigste. Han anslår, at eleverne i Sønderlandsskolens 3. klasse vil starte på et højere niveau, end de nye elever gør på Sankt Annæ.

I Holstebro havde musikklasserne indtil 2012 hjemme på Nørrelandsskolen. De seneste erfaringer derfra giver et fingerpeg om, at flere familier fra andre dele af byen vil se musikprofilskolen som et alternativ. På skolens allersidste 0.-klassesårgang var der 42 elever, og heraf boede de ni i andre af byens skoledistrikter, men var indmeldt på Nørrelandsskolen på grund af musikprofilen. Denne faktor vil dog ifølge Ole Faurschou ikke ændre på den pædagogiske grundindstilling.

”Der vil være nogle musikalsk ressourcestærke forældre, der sender deres børn til skolen. Fint. Men udfordringen vil stadig først og fremmest ligge i at få de børn, skolen nu engang har, til at udvikle et talent,” slår han fast.

Tænk de øvrige fag med
Han er ikke i tvivl om, at konceptet med musikklasser har masser af fremtidspotentiale.

”Jeg så gerne, at vi i Danmark om fem år havde 98 musikprofilskoler med musikklasser, én for hver musikskole. Hvorfor skulle tilbuddet ikke findes alle steder?” spørger Ole Faurschou.

Men før man fra Holstebro Musikklassers side for alvor kan slå på tromme for modellen, er der lige noget, der skal tænkes grundigt igennem, mener han:

”Der ligger et vigtigt stykke arbejde med at få integreret musik i andre fag, sådan at musik­timer­ne kommer til at føles som noget, der spil­ler sammen med de andre. Her må man interessere sig for de mu­ligheder, der ligger i æstetiske lære­processer, så elever og lærere også kan arbejde med dansk, matematik, historie og så videre ud fra en æstetisk vinkel,” påpeger Ole Faurschou.

Han ser dette som en forudsætning for at få lavet en skoleform, der for alvor peger fremad:

”Det, der efterspørges i dagens samfund og i erhvervslivet, er evnen til at tænke kreativt, samarbejde med andre, og at kunne stille sig op og levere resultatet af ens arbejde. Det uddanner man eleverne til ved at fokusere på de æstetiske læreprocesser og på musik.”

Tabte tænder og mellemfaglighed
Musikklassekoordinator Margit Kloster er enig.

”Vi skal arbejde mere på at få musikken ind i andre fag og omvendt, så det bliver en helhed for børnene. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fremover kunne få klasselæreren til at være med i den ene af ugens timer og en SFO-pædagog i den anden. Og det handler ikke kun om, at det vil være fedt med én, der kan tage sig af tabte tænder og al den slags – det vil også forbedre mulighederne for fagligt samarbejde,” vurderer hun.

Skoleleder Maria Braae er ikke afvisende over for tanken om at arbejde mere målrettet med at få æstetiske læreprocesser ind i skolefagene.

”Vi er ikke kommet dertil endnu, men muligheden ligger der jo. Det er en proces for os at opdage, hvad det er, vi har fået ind i huset. Og der ligger ufatteligt mange muligheder gemt i det,” siger hun

Holstebro Musikklasser

 

  • Var i sin oprindelige form på Nørrelandsskolen i 2007 tænkt som en Colourstrings-klasse efter finsk forbillede.
  • Efter Nørrelandsskolens sammenlægning med Sønderlandsskolen i 2012 er antallet af musikklasser oppe på 12 klasser på 0. til 3. årgang.
  • Pædagogikken i Holstebro Musikklasser er inspireret af Zoltán Kodálys opfattelse af stem­men som det primære instrument og anvendelsen af solmisation. Der er ikke egentlig instrumentalundervisning i musikklasserne, men om eftermiddagen kan eleverne købe sig til  musikskoleundervisning, som alt sammen foregår på skolen:
  • Stryg og blæs er for elever i 1. og 2. klasse, hvor alle kommer til at prøve seks forskellige instrumenter. Det fungerer som forskole til de to øvrige tilbud i musikskolens regi, som indebærer både solo- og holdundervisning ugentligt: 1.  Sønderlandsstrygerne for elever i 3.-6. klasse  og 2. Sønderlandsskolens Harmoniorkester, der er en videreførelse af det rige musikmiljø, som fandtes på Nørrelandsskolen allerede fra 2005 omkring skolens harmoniorkester for elever fra 3. klasse og op.
  • Holstebro Kommune dækker musikskolens omkostninger til musikprofilskolen med et tilskud på 687.000 kr. årligt.

 

Musikklassernes officielle mål

  • At skabe et kreativt musikalsk miljø med en bred vifte af musikalske aktiviteter på et musi­kalsk højt niveau
  • At skabe en skole for børn i 0.-9. klasse med en hverdag, der er præget af samarbejde, krea­tivitet og musikglæde (indtil videre er det dog usikkert, om det bliver muligt at føre musikklasserne videre efter 6. klasse)
  • At uddanne eleverne til et liv som aktive og bevidste musik- og kulturforbrugere, samt som udøvende på alle planer, fra amatører til professionelle
  • Se mere på www.musikklasser.dk.

 

 

Share Button