Hvad skal en landsorganisation på musikskoleområdet kunne, og hvordan skal den skrues sammen? DAMUSA Nyt har spurgt ude i musikskole-Danmark.

(Illustrationsfoto: Ard Jongsma)

Af Martin Blom Hansen

DAMUSAs generalforsamling i marts i år besluttede, at DAMUSA skulle sætte gang i en proces, der skal munde ud i en ny måde at organisere sig på i musik- og kulturskoleverdenen. Dette arbejde er i fuld gang. DAMUSA Nyt vil gerne bidrage til debatten og udvekslingen af tanker og meninger om dette i musikskolemiljøet. I denne artikel har vi interviewet fire personer, der har forskellige poster i musik- og kulturskolen, om deres syn på, hvad der er vigtige arbejdsopgaver for en landsorganisation, og hvordan en samlet organisation kunne se ud.

Ny organisation bygget på et repræsentantskab
Palle Kjeldgaard, musikskole-fagleder på Viborg Kulturskole og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester, mener, at en ny landsorganisation skal have alle interessenter med og skal bygges op via et bredt repræsentantskab.

”Vi er nødt til at arbejde mere sammen og blive mere professionelle. Strategisk, politisk og organisatorisk. Vi skal lave en mere samlende organisering, som vil gøre os stærkere og mere synlige, og vi skal have alle med om bord på skibet,” siger Palle Kjeldgaard.

”Jeg ser en model for mig, hvor vi siger: Nu har vi haft DMKL, som er en lederorganisation, og DAMUSA, som er en brugerorganisation. Dernæst spørge hinanden: Hvordan får vi det her til at fungere bedre? Det, vi skal gøre, er at danne et repræsentantskab, hvor alle relevante aktører bliver taget i ed, og hvor de, der er interesserede, går ind og bidrager aktivt i et fællesskab. Vi skal have brugerne repræsenteret, eleverne, forældrene, bestyrelserne, relevante uddannelsesinstitutioner, kulturlivet og så videre. Med et repræsentantskab, hvor vi favner bredt, har vi en fantastisk chance som musik- og kulturskoler for at blive et bindeled.”

Palle Kjeldgaard mener, at en kommende landsorganisation – som for eksempel kunne få navnet Danske Musik- og Kulturskolers Landsorganisation eller måske Danske Kultur og Musikskoler – skal have en bestyrelse, hvor de regionale samråd fortsat udpeger lederrepræsentanter til bestyrelsen. Dertil et antal bestyrelsesmedlemmer, som er medlemmer af repræsentantskabet og udpeget af dette. Formanden for Danske Kultur og Musikskoler vælges på generalforsamlingen, hvor de 98 Kultur og Musikskoler har en stemme hver og repræsentantskabet har et antal delegerede med stemmeret.

”Det er naturligt, at lederne skal spille en væsentlig rolle i en ny organisation, da de jo alt andet lige har det offentlige mandat til at stå for den overordnede ledelse af institutionerne. Men brugerstemmen må ikke drukne. Vi får en helt anden gennemslagskraft, hvis vi har en troværdighed via et bredt repræsentantskab. Herunder også brugerniveauet og alle interessenter. På den måde favner man mere demokratisk,” siger Palle Kjeldgaard.

Repræsentantskab giver mindre pondus
Thomas Albæk Jakobsen, leder af Musikskolen i Frederikshavn Kommune, er ikke begejstret for ideen om et repræsentantskab.

”Det er jeg ikke tilhænger af. Min erfaring fra tidligere bestyrelsesarbejder er, at et repræsentantskab er ineffektivt. Det gav ikke en bestyrelse, der rigtig havde nogen pondus. Det er bedre, at generalforsamlingen vælger en del af bestyrelsen, som så er selvsupplerende med øvrige medlemmer. På en måde kan man få de kompetencer ind, der er behov for. Jeg vil mene, at repræsentantskabstanken er ædel, men ikke speciel effektiv,” siger Thomas Albæk Jakobsen.

Han er ikke så bekymret for demokratiet. Den demokratiske stemme kommer til orde lokalt på den enkelte skole i samarbejdet mellem skolens ledelse og den bestyrelse eller det råd, der sidder der, pointerer han.

”Det handler om at være effektiv. Demokratiet ligger jo i generalforsamlingen. Er man ikke tilfreds, må man vælge en ny bestyrelse. Man skal i en landsorganisation have en stærk bestyrelse. Derudover kan man lave underudvalg, hvor forældre eller repræsentanter for brugerråd er med og dermed få vigtige sparringspartnere. Det ville være en bedre idé,” siger han.

Tre opgaver er ifølge Thomas Albæk Jakobsen vigtige for en ny landsorganisation.

”Dels politisk lobbyarbejde og det at kunne bevæge sig på den politiske scene. Dels at arbejde med hele det netværk af viden, der ligger inden for musikskoleområdet og uddannelsesområdet. Og dels kommunikation og være stemmefører i den offentlige debat. Lobby, netværk og kommunikation,” siger Thomas Albæk Jakobsen.

Forældrestemmen
Rikke Okkels, forældrerepræsentant og formand for bestyrelsen i Tønder Kulturskole, mener, at en ny samlet landsorganisation skal gå foran og være visionær og ambitiøs i arbejdet med at skabe rammer og udvikling. Og at det er en god idé at samle kræfterne.

”Én samlet organisation vil stå stærkere, og de forskelligheder og uenigheder, der måtte være, kan være en del af den synergi, som er med til at skabe udviklingen og retningen,” siger Rikke Okkels.

”Det er vigtigt, at man som aktør kan se sig selv i det. Som forældre, ansatte, lærere, ledere, frivillige og så videre. Alle skal på en eller anden måde blive set og finde sig tilrette i en ny samlet organisation. Vi står jo i vores egne sko med det, vi nu er optaget af. Men vi vil jo samlet set gerne det samme.”

”En landsorganisation skal spejle det, der sker lokalt. Lige som en bestyrelse i for eksempel Tønder Kulturskole, hvor der sidder politikere, lokale aktører, forældre og frivillige.”

Rikke Okkels har været med som forældrerepræsentant i mange år. En af de væsentligste og konkrete opgaver i dag er dialogen med forældrene.

”Jeg vil ikke sige, at jeg arbejder for at skabe en håndbold- eller fodboldkultur. Men vi kan hente en del derfra, for det fællesskab, der er omkring fritidsaktiviteter, er vigtigt for mig. Vi skal være med til at bringe liv i tingene og hele tiden spørge os selv: Hvordan bliver man som kulturskole et godt tilvalg, og hvordan spiller vi ind i de kommunale tilbud,” siger Rikke Okkels.

Et kulturpolitisk redskab
Jonas Viggo Pedersen, musikskolelærer på Københavns Kommunes Musikskole, har undervist siden 1992 og er også medlem af DMpFs læreudvalg samt Kapelmesterforeningen, lægger vægt på, at musik- og kulturskolerne kan tale med én stemme.

”Vi har kun ét musikliv i Danmark, og alle de mange grene af det står bedst ved at arbejde sammen. Det er derfor meget vigtigt, at musik- og kulturskolerne kan tale med én stemme, selvom de har 98 forskellige virkeligheder omkring sig. Én stemme vil gøre musik- og kulturskolerne til et kulturpolitisk redskab, ikke bare i den enkelte kommune, men i den nationale bevidsthed,” siger Jonas Viggo Pedersen.

”En fremtidig landsorganisation skal være talsmand både udadtil over for politikere, befolkning, resten af musiklivet med konservatorieuddannelser og amatørmusik og så videre og indadtil i forhold til den enkelte musik- eller kulturskole med elever, lærere, ledere og lokale samarbejdspartnere.”

Jonas Viggo Pedersen understreger, at en samlet organisation skal kunne tale på alle elevers, læreres, lederes og bestyrelsers vegne.

”Alle må kunne se sig repræsenteret i strukturen bag dette mandat. Og så må sekretariatet bag sådan en stemme være af en størrelse, der gør det muligt at få en vis gennemslagskraft.
Jeg forestiller mig, at andre aktører i musiklivet ville være stærkt interesserede i at indgå i en form for repræsentantskab. For hele det fælles musikliv i Danmark er afhængige af, at musikundervisningen har de bedst mulige vilkår,” siger Jonas Viggo Pedersen.
HVAD HANDLER DET OM:
Positionerne var tegnet ganske skarpt op ved DAMUSAs generalforsamling i marts i år. Et forslag om at nedlægge DAMUSA og lægge arbejdet med en ny landsorganisation i hænderne på DMKL, Danske Musik- og Kulturskoleledere, kunne ikke samle flertal, men antallet af stemmer for dette forslag var markant stort. Det var dog et andet forslag, der løb med flertallet, nemlig at DAMUSA skal arbejde målrettet for at sætte en proces i gang, der skal føre frem mod en ny organisation eller en ny struktur på organisationsområdet.

Dette arbejde er i fuld gang. Meningerne om fremtidens landsorganisation er mangfoldige, og debatten ude i miljøet og baglandet er væsentlig. DAMUSA Nyt vil gerne bidrage til at få forskellige synspunkter frem i debatten.

Find meninger og holdninger her
I foråret 2017 har DAMUSA Nyt bragt interviews med alle medlemmer af DAMUSAs bestyrelse, hvor emnet med organisationerne fylder en del. Læs mere her.

Læs referat fra DAMUSAs generalforsamling 11. marts 2017 her og find argumenter for og imod det forslag om nedlæggelse af DAMUSA, som fyldte en stor del af debatten.

Læs også mere om DMKL

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button