Fremtidens musikskolelærere skal kunne undervise større grupper og bruge digitale værktøjer aktivt, lyder anbefalingerne i musikskoletænketankens rapport. På konservatorier og professionshøjskoler forsøger man at klæde de studerende på til at matche musikskolernes krav.

(Illustrationsfoto: Ard Jongsma)

Af journalist Christine Christiansen

Fremtidens musikskole har brug for undervisere med flere færdigheder end i dag. Sådan lyder en af konklusionerne i musikskoletænketankens rapport, der blev offentliggjort i august i år.

Overordnet er tænketankens budskab, at musikskolerne skal nå ud til flere børn. Tænketanken anbefaler også, at musikskolerne i højere grad tilbyder holdundervisning.

I takt med at musikskole- og folkeskolesamarbejdet udvikles de kommende år, bliver der tilmed brug for musikskolelærere med kompetencer inden for projektarbejde og storgruppeledelse.

På småbørnsfeltet skriger mange musikskoler på kvalificerede lærerkræfter. Fremover skal både almene musikpædagoger, folkeskolelærere og pædagoger løfte undervisningen af de yngste, opfordrer tænketanken.

Pædagogik er populært på konservatoriet
På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ser man med interesse på tænketank-rapportens anbefalinger til, hvad fremtidens musikpædagoger skal kunne, og hvordan de klædes fagligt på til at løfte de nye udfordringer.

”Musikskolerne er i fuld gang med at finde deres egne ben i en længere udviklingsproces. Naturligvis følger vi denne udvikling tæt, og vi er løbende i dialog med musikskolerne, når vi tilrettelægger de pædagogiske uddannelser for vores studerende,” siger Jakob Holtze, der er uddannelsesleder på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Han betoner, at størstedelen af konservatoriets hovedfagsstuderende i dag vælger pædagogik aktivt til – modsat for ti-femten år siden, hvor langt færre af de studerende supplerede hovedfaget med undervisning i pædagogiske færdigheder.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad det pædagogiske uddannelsesforløb, som de konservatoriestuderende gennemgår i dag, skal tilpasses musikskolernes fremtidige behov, siger uddannelseslederen.

”Vores kandidater med pædagogik bliver stærke på at undervise elever en-til-en. Fra musikskolernes ledelser får vi meget positiv respons på, hvad de konservatorieuddannede musikskolelærere kan inden for dette pædagogiske område, ligesom vi også har veletablerede forløb i forhold til undervisning på mindre hold.”

Komplekst krav om færdigheder i klasserumsledelse
Han anerkender, at der på musikskolerne i fremtiden bliver brug for lærere, der kan undervise større grupper. Samtidig kalder han rapportens anbefaling om at uddanne lærere med kompetencer i klasserumsledelse for ”komplekst”:

”I hvor høj grad er der behov for, at alle konservatorieuddannede musiklærere kan undervise folkeskoleklasser? Det afhænger vel bl.a. af, hvordan den enkelte musikskole praktiserer samarbejdet med folkeskolen – og det er meget individuelt. Her findes ikke én skabelon. Vi må anerkende, at musikskoler og folkeskoler rundt i landet samarbejder på mange forskellige måder. Men typisk vil det jo være vores AM-studerende, der forberedes bredest på at indgå i klasserums- og storholdssammenhænge.”

Praktik er vejen frem
Konkret klæder Det Kongelige Danske Musikkonservatorium sine pædagogikstuderende på til at lede større hold ved bl.a. at lade dem komme i praktik på musikskoler, som kører orkesterprojekter. Her får de studerende ansvar for både gruppeprøver og for at få større ensembler til at spille sammen.

”Vi har indledt et praktiksamarbejde med orkesterprojektet MusikUnik i Rødovre. En flok af vores studerende har her fået lov at lede orkesterprøverne i perioder. I konservatoriets pædagogikforløb er vi afhængige af denne type praktiksamarbejder med lokale musikskoler og –aktører. Sådanne samarbejder vil vi skrue op for i fremtiden,” forsikrer Jakob Holtze.

Få musikskoler efteruddanner lærere
Sideløbende udvikler konservatoriet efter- og videreuddannelsestilbud til musikskolelærere, som er i et ansættelsesforhold.

”Vi udbyder en bred vifte af efteruddannelsestilbud, men vi oplever en udfordring med at få musikskolelærerne til at melde sig til dem. Det bunder måske i, at kun 50 procent af landets musikskoler giver udtryk for at have en strategi for efteruddannelse af deres lærere,” påpeger uddannelseslederen.

”Samtidig er der brug for at evaluere vores kursusudbud i dialog med musikskolelederne, så matchet bliver bedst muligt. Det gør vi løbende,” tilføjer han.

Tænk efteruddannelsen ud af boksen
På professionsskolen Metropol i København udvikler lektor Signe Adrian i samarbejde med undervisere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium pædagogiske diplommoduler målrettet musikskolelærere. Også hun oplever en vag interesse for kurserne blandt musikskolelærerne. Der skal fremover tænkes ”ud af boksen”, når man tilrettelægger disse efteruddannelseskurser.

En vej frem er, at professionshøjskolen udvikler efteruddannelsestilbud, der matcher den specifikke musikskoles ønsker, foreslår hun: ”Vi skræddersyr gerne forløb til de enkelte musikskoler. Her er vi stærke og erfarne og kan levere et produkt på et højt fagligt niveau.”

”Musikskoler lukker sig om sig selv”
Og så kan man med fordel lade folkeskole- og musikskolelærere mødes på modulerne, tilføjer Signe Adrian.

”Der er gode faglige muligheder i at efteruddanne de to grupper sammen. Aktuelt gør vi os overvejelser om, hvordan vi gør begge professioner gode til at samarbejde og gå nysgerrigt og åbent til den spændende udfordring, det er at lære nogen noget,” siger lektoren, der som Jakob Holtze ærgrer sig over, at så få musikskoleledere tilsyneladende prioriterer efteruddannelse af lærerstaben. Musikskolerne lukker sig om sig selv, påpeger hun.

”På nogle musikskoler har man endnu ikke fået øje på, hvor stort et potentiale der ligger i nye måder at tænke undervisning og elever på. Overordnet savner jeg et mere kreativt element i musikskoleundervisningen. Den består for meget af reproduktion, lærerstyrede forløb og gammeldags mesterlære. Der findes mange andre måder at formidle musik på: Lær eleverne at finde på stykker selv. Giv dem medejerskab af undervisningen. Lad dem udvikle andre måder at lære og agere på. Den eneste rigtige metode er ikke, at en lærer viser eleven, hvordan man spiller korrekt på instrumentet,” siger hun.

Lær af pop- og rockmusikere
Signe Adrian fremhæver de gængse læringsmetoder inden for pop- og rockmusik:
”Disse musikere lærer færdighederne af naboen, eller de lurer dem selv af på YouTube. Der findes mange læringsmåder, som vi kan blive klogere på sammen som undervisere.”

Netop inddragelsen af værktøjer som YouTube i undervisningen matcher musikskoletænketankens anbefaling om, at der skal uddannes undervisere med kompetencer inden for digital undervisning og arbejdet med skabende processer.

Lær af sporten
På Aarhus Musikskole er leder Lars-Ole Vestergaard enig med Signe Adrian i, at musikskolelærerne i højere grad skal agere supervisorer over for eleverne.

Det er slut med musikskolelærere, der ”kun” kan undervise eleverne i at spille et instrument, forudser han: ”Der er brug for undervisere, der også har indsigt i medmenneskelige kompetencer. Det kræver en efteruddannelse, som giver lærerne flere psykologiske og ledelsesmæssige værktøjer.”

Men musikskolerne skal fortsat udbyde et kerneprogram for de ambitiøse og talentfulde elever, hvor et stærkt fagligt fokus er i centrum, mener lederen.

Samtidig bifalder han musikskoletænketankens anbefaling om at ruste musikskolelærerne til at praktisere nye undervisningsformer.

Som han siger: ”Musikskolerne får sandsynligvis ikke flere penge i fremtiden. Den økonomiske situation og den store interesse for musikundervisning skaber et behov for, at lærerne kan undervise flere elever ad gangen i mindre omkostningstunge tilbud. Det skal ske på en legende måde, hvor fællesskabet er i centrum. I sportens verden ser vi vigtigheden af kammeratskab og gruppedynamik. Det kan musikskolerne lære af.”

Lars-Ole Vestergaard efterlyser flere almene musikpædagoger – dem uddanner vi for få af i dag, vurderer han og foreslår en revitalisering af AM-uddannelsen.

AM-uddannelse kræver modenhed
Ifølge Claus Olesen, rektor på Det Jyske Musikkonservatorium er ansøgertallet til konservatoriets AM-linje lavt. At så få søger optagelse på konservatoriets almene musikuddannelse skyldes bl.a. de mere overordnede strukturer i samfundet, forklarer Claus Olesen.

”Fra politisk side stilles der krav til de unge om, at de skal hurtigt gennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Det harmonerer ikke med den almene musikuddannelse, som typisk er et studie, man vælger, når man er moden og mere klar over, hvordan man vil beskæftige sig professionelt med musik efter endt uddannelse.”

På Det Jyske Musikkonservatorium kigger man løbende på, hvordan man kan justere den almene musikuddannelse og kommunikere tilbuddet ud til de potentielle kandidater, fortæller Claus Olesen.

I dialog med musikskolerne
Derudover ruster man instrumentaleleverne med pædagogik på skemaet til at opfylde kravene til undervisere i fremtidens musikskole.

”De mange instrumentalister, der vælger pædagogik i dag, skal have en bredere portefølje af pædagogiske kompetencer. Bl.a. gennem stærke og meningsfulde praktikforløb, hvor de studerende selv får ansvar for at udvikle undervisningsforløb. Og hvor de får en god feedback og supervision. Jeg tror, at vi ad denne vej sikrer stærke musikpædagoger.”

Claus Olesen er også i tæt dialog med musikskolerne, bl.a. via den musikpædagogiske konference, ”Musik og Læring”, som Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år. Lignende konferencer afholdes på Syddansk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I Aarhus er konservatorierektoren meget opsat på, at de studerende skal honorere de pædagogiske krav, skolerne fremover stiller til deres undervisere.

”Vi ser på hele uddannelsesudbuddet for at vurdere, hvordan vi kommer i mål med at skabe de musikpædagoger, der er brug for i fremtiden,” siger han.

Læs også: Nye krav til musikskolelærere (interview med Finn Holst, ph.d., lektor ved DPU)

DAMUSA Nyt

DAMUSA Nyhedsbrev

- Tilmeld og få vores nyhedsbrev i mailboksen.

temanyt
Share Button