DAMUSA og DR SymfoniOrkestret uddeler i samarbejde med Sigurd Barrett musikskoleprisen for de helt unge musikskoletalenter.

Prismodtager i 2014: Annissa K. Gybel, violin (8år)se portræt af Annissa her 

Prisen blev overrakt fredag d. 13. juni 2014 i DR Koncerthuset og udgør 25.000 kr., et diplom og vigtigst: Medvirken ved koncerten med DR SymfoniOrkestret i Koncertsalen. Dommerkomiteen består af Sigurd Barret og repræsentanter for DR SymfoniOrkestret og DAMUSA.

Se billederne fra prisoverrækkelsen 2014

Vi ønsker med denne pris at fremhæve og opmuntre børn, som spiller klassisk musik, og på den måde fremme interessen for at spille og lytte til klassisk musik hos børn. Samtidig ønsker vi at styrke fødekæden frem mod konservatorieundervisning og senere professionelt virke, men frem for alt ønsker vi at give et barn muligheden for at spille med landets fornemste symfoniorkester og med Sigurd.

DR SymfoniOrkestret udtaler:”Vi i DR Symfoniorkestret er rigtig glade for at spille sammen med fremtidens klassiske stjerner i forbindelse med vores koncert med Sigurd. Prismodtagerne har gennem årene vist fantastisk stor spilleglæde, og de har senere bevist, at deres evner også bringer dem rigtig langt i andre talentkonkurrencer, for eksempel Talent og Spil for Livet”.

Hvem kan deltage?
Vi ønsker at stimulere det særlige musikalske potentiale frem for at fokusere på den perfekte præstation. Prisen gives til en ung talentfuld musikskoleelev (eller kan deles mellem flere), som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

• Har et ekstraordinært musikalsk potentiale
• Er max. 13 år – dommerkomiteen opfordrer helt unge talenter
under 10 år til at deltage
• Spiller klassisk musik på et instrument der indgår i symfoniorkesteret, herunder også piano og evt. guitar
• Er velforberedt

Hvordan gør man?
Elev, underviser og forældre skal alle bakke op om indstillingen af den enkelte kandidat. Indstillinger af kandidater med begrundelse og evt. anbefalinger skal sendes til DAMUSAs sekretariat, nuj@damusa.dk senest  tirsdag d. 1. april 2014 kl. 12. Sammen med indstillingen skal du skrive: alder på koncertdagen, kontaktoplysninger, hvilken lærer der indstiller dig og hvilken musikskole du går på – og ikke mindst hvilket stykke du kunne tænke dig at spille sammen med DR Symfoniorkestret. Stykket skal være standardrepertoire for dit instrument og symfoniorkester og må have en max. varighed på 4 min. Dommerkommiteen vil herefter invitere et antal kandidater til en audition i DR Byen søndag d. 4. maj 2014.

Sigurds Musikskolepris 2014

 

Share Button